Opgradering til nyeste version

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Kapitel 10 Installationsvejledning > 10.7 Udrulning af EjdExplorer >

Opgradering til nyeste version

 

Hvis man har en tidligere version af EjdExplorer rullet ud i organisationen, og ønsker at opgradere til nyeste version, vil det normalt være hurtigt at opgradere til nyeste version.

 

Processen er lidt forskellig afhængig af følgende omstændigheder

- Anvender man centrale indstillinger

- Installerer man manuelt på sin computer eller står IT-afdelingen for at rulle programmet ud

- Er det en mindre eller større opdatering. En mindre er fra fx fra 2.7.1 til 2.7.2 og en større er fra 2.7 til 2.8

 

I forhold til centrale indstillinger anbefaler LIFA centrale indstillinger, hvis man har flere end 4 brugere, men det kommer også an hvor spredt disse brugere sidder organisatorisk. Kontakt os gerne for en snak om dette.

 

Installationsfilen findes her - husk at vælge korrekt bit-version. 32-bit hedder "SetupEjdExplorer_X.X.X" og 64-bit hedder "SetupEjdExplorer64_X.X.X"

https://install.lifa.dk/EjdExplorer

 

Manuel installation

Hvis man selv står for at installere på egen computer, foregår det blot ved at afinstallere den gamle version og installere den nye. Indstillinger bliver ikke fjernet ved afinstallation og anvendes derfor af den nye version. Husk at vælge korrekte GIS-integrationer

 

Dette er uafhængig af om man bruger centrale indstillinger eller ej. Ved større opdateringer bør man teste det sammen med sit GIS-program/Microstation, inden man sætter kollegaer til at gøre det.

 

 

Installation via IT-afdeling

Hvis IT-afdelingen i ens organisation, står for at rulle programmet ud, anbefales følgende

 

Ved små opdateringer sendes installationsfilen til IT-afdelingen, som bare kan rulle den ud, uden at foretage ændringer i indstillinger/registreringsnøgler.

 

Ved større opdateringer gøres det samme, men her anbefales, at man tester udrulningspakken på en computer, inden man ruller ud til resten af brugerne.

 

Under normale omstændigheder, vil den opdaterede EjdExplorer stadig have forbindelse til de centrale indstillinger. Man bør dog tjekke dette når IT-afdelingen har rullet ud.