Navngivning af objekter i LOIS 2.0

<< Klik for at vise indholdsfortegnelsen >>

Navigation:  Data > Navngivning - LOIS 2.0 >

Navngivning af objekter i LOIS 2.0

I LOIS-databasen har vi opstillet nogle principper for navngivning, for det bliver mere gennemskueligt at finde rundt i de mange objekter databasen består af. Disse regler vil blive gennemgået herunder:

 

Skemaer til systemtabeller m.m.

LifaSystem og LifaGeoSystem

Der ligger i LOIS en række basistabeller med geometrioplysninger. Disse ligger i to SQL-schemaer som hedder LifaSystem og LifaGeoSystem. Disse er ikke nødvendige at bruge, da der findes almindelige views i standard-schemaet ”dbo”.

 

Eksempelvis findes der 2 tabeller LifaGeoSystem.byg_flade og LifaSystem.NyBBR_BygningGeo, men det er NyBBR_BygningGeoView vi anbefaler at bruge.

 

 

Navngivningsregler for tabeller

Da de tabeller som findes i LOIS-databasen oftest er en direkte implementering af navngivning fra de kilder vi høster data fra, er der ikke nogen entydige regler for denne navngivning.

 

 

Navngivningsregler for views

Ud fra navngivningen af views i LOIS-databasen, fremgår det tydeligt, hvilket register data stammer fra.

Navnet på et view starter med forkortelsen for registret efterfulgt at temanavnet for indholdet i view'et - eksempelvis:

 NyBBR_BygningView

 CVR_JUR_ENHView

 

Ligeledes afsluttes navnet altid med betegnelsen View.

 

 

Navngivningsregler for views indeholdende geometri

Views som indeholder geometri vil være navngivet som "xxxGeoView"

 Eksempelvis: CVR_JUR_ENHGeoView

 

Typisk, dækker de data som findes i LOIS-databasen, kun data for én kommune, men visse datasæt (som CPR og CVR) kan indeholde data, som strækker sig ud over kommunen eller er landsdækkende.

Der kan derfor være behov for at have views som kun indeholder data for kommunen, da det typisk er disse data man arbejder med til dagligt.

I disse tilfælde vil være være et ekstra view, som har tilføjet Kom i navnet.

 Eksempelvis: CVR_JUR_ENHKomGeoView

 

 

Navngivningsregler for kolonner

Kodeværdier og -tekster

I forskellige registre kan der være data, som er registreret med en given kodeværdi. Det kan f.eks. være Bygningsanvendelseskoden.

Selvom kodeværdier er nemme at benytte når det skal kobles data eller selekteres/filtreres på bestemte koder, er de ikke særligt sigende for almindelige brugere.

I vores views har vi derfor altid to repræsentationer af sådanne kodeværdier; en med selve kodeværdien og en med den tilhørende kodetekst, der altid vil være rrepræsenteret med "_T" i navngivningen.

I tilfældet med Bygningsanvendelsekoden vil det eksempelvis være:

 BYG_ANVEND_KODE

 BYG_ANVEND_KODE_T

 

Foranstillet 0

Der er forskel på, hvordan de samme data kan være registret, i de forskellige registre. I nogle registre kan data være registret med foranstillet 0, mens det i andre registre er uden foranstillet 0.

Det er eksempelvis "Husnummer" som i ESR er registreret med foranstillet 0, mens det i BBR findes uden foranstillet 0. I LOIS har vi derfor indført begge formater i vores views. Der kan skeles mellem dem ved at i feltet med foranstillet 0, vil der være et underscore "_" tegn i navnet - eksempelvis:

 HUS_NR        002A

 HusNr                2A