2.4.3 Redigering af databasetabeller

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Kapitel 2 - Programtilpasning > 2.4 Databasestruktur >

2.4.3 Redigering af databasetabeller

De databasetabeller, der anvendes ved afvikling og administration af PLOTMAP, og som i øvrigt er gennemgået i det foregående afsnit, kan opdateres og redigeres ved at vælge databaseopsætning under opsætnings-menuen. Dette er først og fremmest aktuelt i forbindelse med oprettelse af nye korthoveder, rammer osv., og ved oprydning af ikke anvendte og forældede plot og tekster.

 

Menupunktet databaseopsætning giver mulighed for at vælge mellem de aktuelle PLOTMAP databasetabeller, som er:

 

*        plot tabel                        (PLOT)

*        tekst tabel                        (PLOTTEXT)

*        ramme tabel                        (PLOTBORD)

*        rammetype tabel                (PLOTBORC)

*        signaturforklaring tabel        (PLOTSIGN)

*        plothoved tabel                (PLOTHEAD)

*        plottype tabel                        (PLOTTYPE)

*        plotter tabel                        (PLOTTER)

 

Navnene i parentes angiver tabelnavnene i PLOTMAP, jfr. gennemgangen i afsnit 2.4.1.

 

Hvert punkt åbner en dialogboks, hvor der gives mulighed for at oprette nye records, slet­te records og redigere eksisterende records i den pågældende databasetabel.  Her vises den dialogboks, der åbnes ved valg af plothoved tabel:

2.4.3

 

 

2.4.3.2

 

I dialogboksen vises en rulleliste med indholdet i den pågældende tabel, og i wherefeltet gives der mulighed for at søge på værdier i databasetabellen, ved "SQL-where statement".

 

Hvis man ønsker at oprette en ny record, redigere en eksisterende record eller blot 'kikke på' det aktuelle tabelindhold, klikkes der på '>>' knappen. Dialogboksen udvides da med en del som viser tabelindholdet for den markerede record, se nederfor.

 

2.4.3.3

 

Til venstre i det højre rullefelt vises feltnavnene i tabellen, og til højre de tilhørende værdier for den aktuelle record. Nederst i dialogboksen gives der mulighed for at afslutte, slette record,  indsætte ny record eller opdatere data-basen. De to sidstnævnte funktioner kan først aktiveres når der er ændret i tabelindholdet for den viste record. Ændringerne indtastes for hver værdi i værdifeltet efterfulgt af ENTER eller piltast. Når de ønskede ændringer er udført, vælges 'Opdater db'.

 

Skal der oprettes en ny record, tages der udgangspunkt i en eksisterende record, og tabelindholdet ændres på samme måde som ved rediger­ing - husk at ændre indholdet i det felt som viser dialogbokstekst (f.eks. headname, border, bordcat osv.) - og derefter aktiveres 'indsæt ny' knappen. I den påfølgende alert dialogboks vælges 'OK'. Som hovedregel skal der ikke editeres i mslink, da denne oprettes automatisk, når den nye record accepteres.

 

Når der er redigeret i en eller flere databasetabeller, er det nødvendigt at oprette en ny resourcefil (plot­map.rsc). Funktionen opret binær resourcefil under filmenuen, jfr. afsnit 1.6.8, aktiveres således automatisk når tabeleditor lukkes. Dette gælder ved alle tabeller bortset fra plot- og teksttabellen (PLOT og PLOTTEXT). Resourcefilen indeholder de dialogbokstekster, der læses i databasetabellerne.