Den traditionelle metode. Hermed menes den måde hvorpå PLOTMAP har fungeret på indtil version 8.14.0 (marts 2011). PLOTMAP benytter den traditionelle metode, hvis der ikke er sat nogle flueben under metoder:
Når ramme, hoved, parametre m.m. er opsat, er programmet klar til at vi trykker på 
. Når der trykkes på denne, placeres "plotområdet" på musen, og brugeren kan nu placeret rammen, som ønskes i det aktuelle view:
Når rammen er placeret kan der trykkes på 
. Dette vil resultere i, at der skiftes til en work-fil (c:\dgn\work.dgn). Ønsket korthoved bliver sat på sammen med evt. signaturforklaring m.m. Der resymboliseres og skraveres m.m. afhængig af, hvad der er defineret i parameterfilen. Se eksemplet herunder:
Hvis rammen f.eks. skal flyttes lidt, eller det forkerte korthoved blev sat på, eller man havde glemt koordinatkryds eller lignende kan brugeren trykke på
. Dette vil give brugeren mulighed for at "spole tilbage" til ny Placering af ramme, som vist foregående. Brugeren står i denne forbindelse stadig i work-filen, men hvor den oprindelige fil er tilknyttet som reference (som i PLOTMAP versioner fra før v. 8.14.0 (marts 2011).
Når plottet er ok, kan det sendes til plotteren (eller f.eks. pdf-fil) ved at trykke på 
.
resulterer i, at programmet afsluttes og følgende dialogboks dukker op:
Hvis der vælges ok kommer brugeren tilbage til den fil, hvorfra PLOTMAP blev kaldt. Hvis der i stedet trykkes på Cancel lukker PLOTMAP ned og man bliver stående i work-fil. Dette kan være en fordel, hvis man f.eks. vil gemme filen med et nyt navn.