2. Licensbetingelser

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  »No topics above this level«

2. Licensbetingelser

 

Ansvar

LIFA er ansvarlig for at det leverede programmel er funktionsdygtigt hos abonnenten. LIFA's ansvar er begrænset til at afhjælpe eventuelle programfejl i det af denne aftale omhandlede programmel fra levering finder sted og indtil 9 uger efter leveringen. Abonnenten skal dog snarest og uden ugrundet ophold, skriftligt rapportere om programfejl med en fyldig beskrivelse af den situation, hvor fejlen optræder.

 

Hvis den rapporterede fejl ikke kan henføres til fejl i programmellet eller skyldes uagtsomhed hos abonnenten, eller abonnenten har ændret i programmellet, debiteres abonnenten for den tid og de omkostninger, som LIFA har brugt på fejlfinding. Med anvendelse af LIFAs programmel baseres en del kommunikation og informationssøgning på Domstolestyrelsens tinglysningsservices. LIFA kan ikke garantere for stabilitet på disse services, hvorfor det må forventes at LIFAs programmel vil være ustabilt i tilfælde af driftsforstyrrelser på disse services. Påvisning og fejlmelding på disse services debiteres abonnenten, såfremt der er sker en fejlfinding på abonnentens forlangende.

 

Abonnentens ret til at kræve programfejl udbedret er betinget af, at abonnenten anvender det leverede programmel ved hjælp af det i vejledningen beskrevne hardware og basissoftware, og at abonnenten har fulgt medfølgende vejledning.

 

LIFA er ikke ansvarlig for forsinkelse, når dette skyldes forhold, der ikke med rimelighed kan tilskrives LIFA, eller som i øvrigt ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra LIFA's side.

 

Abonnenten er, som led i afhjælpningen af funktionsfejl forpligtet til på LIFA's anvisning at udskifte det mangelfulde programmel og selv installere det nye programmel.

 

LIFA påtager sig ud over afhjælpningspligten intet ansvar for abonnentens anvendelse af programmellet eller de deraf følgende konsekvenser herunder tab af data. Endvidere har LIFA intet ansvar for fejl i data fra Tinglysningen eller manglende levering af data.

 

 

Ophavsret

LIFA har overfor abonnenten ophavsretten til det leverede programmel, og programmellet lejes på årsbasis.

 

Abonnenten kan ikke uden LIFA's skriftlige samtykke overdrage eller på anden måde give 3. part mulighed for at anvende programmellet.

 

Kopiering eller anden form for mangfoldiggørelse af programmel eller medfølgende dokumentation må ikke finde sted, uden LIFA's skriftlige samtykke. Sikkerhedskopiering til eget brug må foretages.

 

Abonnenten vil ikke have adgang til programmellets kildemateriale og abonnenten må på ingen måde foretage (eller forsøge at foretage) ændringer, manipulation eller videreudvikling af programmellet uden efter særlig aftale med LIFA.

 

I fald abonnenten misligholder denne aftales ophavsretslige bestemmelser, er LIFA berettiget til uden nogen form for kompensation at kræve det leverede programmel og dertil hørende ydelser tilbage.

 

 

Tvister

Tilfælde af uoverensstemmelse om spørgsmål vedrørende denne aftale eller samarbejde i henhold til denne kan i intet tilfælde indbringes for domstolene, men skal afgøres efter dansk ret ved en voldgift.

 

 

Generelt

Den brugsret, som der abonneres på gennem nærværende aftale, medfører ikke, at LIFA ikke kan tilbyde programmellet til anden side.

 

Abonnementsaftalen kan opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til udgangen af hver abonnementsperiode - dog tidligst efter et år. Aftalen betales 1 år forud - første gang fra aftalens indgåelse.

 

Hvor det må påkræves, er både abonnenten og LIFA forpligtede til at behandle forhold i forbindelse med denne aftale fortroligt.

 

LIFA er berettiget til at optage abonnentens navn på LIFA's liste over brugere.

 

Ejers adresse

Levering af ejendoms ejers adresse fra OIS forudsætter den pågældende kommunes tilladelse, og de udleverede oplysninger må udelukkende anvendes til dannelse af fuldmagter beregnet til tinglysning samt anmeldelse af tinglysninger – og på ingen måde til markedsføring eller lign.