Kortvalg

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Introduktion til KortViser.dk >

Kortvalg

Ændring i visningen på kortet sker gennem lagpanelet til højre:

 

02_01

 

Lagpanelet er bygget op som en træstruktur bestående af grupper, services og lag. Navigation i lagpanelet sker vha. knapperne +/-. Det er muligt at tænde for lag individuelt eller på serviceniveau vha. afkrydsningsfelterne. Øverst i lagpanelet er det muligt at vælge et baggrundskort.

 

Eksempler på lag er ledninger, lokalplangrænser, naturtyper, administrative grænser, fikspunkter, adresser, matrikelnumre, skel under tilblivelse (SUT), stedfæstede servitutter osv.

 

Nogle lag kan være begrænset til bestemte zoomniveauer.

 


 

Knapper til lagmenuen

Øverst i lagpanelet er der en række ikoner:

 

02_02

Ikonerne gør følgende:

 

1.Sammentræk alle grupper.

2.Udvid til alle tændte lag, ekslusiv baggrundskort.

3.Udvid til alle tændte lag, inklusiv baggrundskort.

4.Sammentræk alle grupper og sluk tændte lag, dog ikke baggrundskortet.

5.Udvid alle indlæste grupper og services. Dette er grupper og services, som enten i løbet af sessionen har været udvidet, eller som har indeholdt tændte lag fra start.

6.Udvid alle indlæste grupper og services og tænd for lagene.

7.Signaturforklaring. Der vises kun signaturforklaringer for tændte lag. Se nedenstående billede for eksempel på signaturforklaring.

 

 02_03   02_04

 


 

Beskrivelse af servoce/lag

Der kan til et givent kortværk være vist en forklaring til højre for dets navn, som vist nedenfor:

 

02_05

 


 

Luftfotos

Det kan endvidere være muligt at få oplyst hvilket år luftfotos er taget, hvis der ud for laget er angivet et i i en blå firkant (ikke at forveksle med i'et til informationssøgning).

 

02_06

 

For at se datoen skal der først sættes flueben ud for laget, og derefter skal der trykkes på lagets navn for at det markeres med grøn. Herefter udpeges det punkt på kortet, hvor man ønsker at vide datoen. Hvorefter der kommer en tekstboks frem med dato, opløselighed mv.:

 

02_07

 


 

Funktioner til lagene

Ud for lagene kan der også forekomme forskellige bogstaver, der fortæller hvilke muligheder man har ved de forskellige lag. Det er ikke alle lag, der har de samme muligheder.

 

02_08

 

A'et betyder man kan bruge et avanceret filter.

 

F'et betyder man kan bruge et filter.

 

I'et betyder man kan foretage informationssøgning på servicen.

 

R'et betyder man kan tilføje og redigere information.

 

S'et betyder man kan vælge mellem forskellige stilarter. Altså ændre udseendet på det lag man har aktiveret.

 


 

Gennemsigtighed

Visse lag kan også gøres gennemsigtige.

Når man vælger laget, fremgår et gråt ikon der angiver et procental ud for laget. Ved at trykke på det grå ikon kommer en boks frem, hvor man kan indstille gennemsigtigheden på det valgte lag. På det grå ikon fremgår det også hvad gennemsigtigheden er sat til.

 

02_09         02_10

 


 

Højreklik på service/lag

Når der højreklikkes på et lag eller en service vil man få en dialogboks frem. Hvilke muligheder der er i boksen, varierer alt efter om det er en service eller et lag man vælger. På et lag er det ikke muligt at sætte laget øverst eller nederst.

 

02_12

 

De fire muligheder er "Sæt lag øverst", "Sæt lag nederst", "Gentegn lag" og "Gå til lag udbredelse".

 

De to første ændrer på hvordan lagene vises, hvis der er flere lag aktiveret fra forskellige services.

Gentegn lag, tegner laget igen, den opdaterer også til den seneste data, så hvis der er tilføjet ny data og man vil opdatere laget kan denne bruges.

Gå til lag udbredelse, ændrer skala og position, så alt der er i laget/servicen er i laget. Hvis den skala man er på når funktionen vælges gør at man ikke ser det hele, vil der blive zoomet ud, og omvendt hvis man kan komme tættere på og stadig se hele laget.

 


 

Loading af lag

Hastigheden, hvormed kortudsnit hentes fra servere hos kortudbyderne, kan svinge meget afhængig af kapacitet, internetforbindelse, datamængde, udsnitsstørrelse mv.

 

Som følge heraf er det nyttigt, at der i nederste venstre hjørne kan ses et "opdateringssymbol" (rullende hjul), som viser at der pågår opdatering af skærmbilledet, og der anføres hvor langt processen er kommet mht. hvor mange lag, der er hentet pt.:

 

02_11