Kapitel 1 - Muligheder og forudsætninger

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  »No topics above this level«

Kapitel 1 - Muligheder og forudsætninger

FINDADR er et program, der fremsøger en geografisk lokalitet og viser det givne sted på skærmen. Programmet kan anvendes på alle data, der er organiseret i en hierarkisk datastruktur med 2 eller 3 niveauer. Forudsætningen er, at der er etableret databasetabeller, som definerer sammenhængen mellem niveauerne, og at dataene er geografisk bestemt, dvs. at  tabellerne skal indeholde tilhørende koordinater, alternativt være linket til et element i en designfil.

 

Eksempler på hierarkisk datastruktur med 3 niveauer er:

 

Kommune, vej, adresser.

Kommune, ejerlav, matrikelnummer.

Kommune, lokalplan, matrikelnummer.

 

Hvis forudsætningerne er tilstede, kan FINDADR således sættes op til at finde og vise mange typer af geografiske data, afhængigt af ønsket brugsområde. I det næste kapitel, som omhandler den almindelige brug af FINDADR, er adresse (kommune, vej, husnummer) valgt som gennemgående eksempel på ét ud af mange anvendelsesområder, og dette er først og fremmest gjort af hensyn til at forenkle fremstillingen. Dialogbokse og programfunktioner vil derfor ikke afvige fra denne fremstilling ved anvendelse af FINDADR på andre data.

 

Det er ligeledes muligt at søge med direkte opslag i webservices fra LIFA OIS og Geodatastyrelsens adressetjeneste. I begge tjenester er det muligt at søge på hhv. matrikelnumre og adresser. Hermed er det muligt altid at søge på ajourførte data, uden at have disse liggende lokalt i ovennævnte niveauer. Anvendelsen af direkte opslag kræver de nødvendige rettigheder. Rettigheder til adresseopslag i LIFAOIS, kan fåes ved henvendelse til LIFA (Der skal laves en OIS-aftale, men det koster ikke noget, hvis der kun skal søges på adresser).