Konsekvenser af boligbyggeprogram

<< Klik for at vise indholdsfortegnelsen >>

Navigation:  Beregninger >

Konsekvenser af boligbyggeprogram

Beregning af konsekvenser af boligbyggeprogrammet

Boligbyggeprogrammets input omregnes til personer på baggrund af historiske data i din lokale LIFA Census database.

 

 

Hvor mange borgere medfører opførsel af en ny bolig eller nedrivning

Der analyseres på indflytninger i tomme boliger i kommunen de sidste fem år. For hver indflytning opgøres hvem der flytter ind, og om det er borgere fra egen kommune eller udefra.

 

Desuden anvendes data fra flyttekæder. Når der flytter borgere ind (totaludskiftning) i en ny bolig, så frigives der en tidligere bolig. Hvem flytter ind i den tidligere bolig, og er det borgere fra egen kommune eller udefra.

Der analysere på 10 flytteled bagud.

 

På denne måde fås mere præcise tal for, hvor mange der reelt flytter til kommunen, og hvor mange, der blot flytter rundt i kommunen.

 

Aldersfordeling

 

I historiske data læses desuden, hvor mange indbyggere der i gennemsnit plejer at bo i f.eks. en etagebolig, parcelhus, tæt/lav bolig i kommunen, og hvordan aldersfordelingen er blandt personer, der bor i de enkelte boligtyper i din kommune.

For ungdoms- og ældreboliger er det dog landsdækkende tal, da der ikke er ret mange kommuner, der har registreret, om en bolig er ungdomsbolig eller ældrebolig.

 

Ud fra disse tal beregnes konsekvenserne af boligbyggeprogrammet.

 

 

Konsekvenser_indhold

 

Konsekvenserne af Boligbyggeprogrammet tilføjes indbyggertallet pr 1. januar på det indtastede opførselsår.

Dvs. boliger indtastet med opførselsår i 2020, påvirker indbyggertallet fra d. 1. januar 2020, altså som om indbyggerne flyttede ind i alle boliger pr. denne dato.