<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Kapitel 3 Flow i programmet > 3.1 Indstillinger > 3.1.1 Indstillinger |
Fanen Indstillinger under Indstillinger giver muligheden for at sætte en række forskellige informationer og indstillinger for data:
Leverandør firma
I dropdown-menuen vælges det aktuelle firma der ønskes som 'Leverandør firma'.
Det anbefales kraftigt at vælge en firmaforekomst på listen, da det ensretter firmaets udveksling med eks. DanDasGraf.
På knappen Vælg / Opret fås nedenstående skærmbillede, hvor der kan indtastes og gemmes nye firmaoplysninger, hvis det ønskes.
Oprindelse
Her kan sættes standardoplysninger vedr. opmålingen.
I feltet Oprindelse (firma) kan der indtastes et journalnummer eller navn som beskriver den aktuelle opgave. Vælg gerne navnet på listen, da dette felt bruges som Journalnr. i DanDasGraf og andre programmer, hvor XML-filen indlæses i. Ved at vælge på listen sikres ens navngivning og stavemåde. Hvis der blot sættes et tegn eller et mellemrum ind, resulterer dette i en ny navneforekomst ved evt. indlæsning i DanDasGraf.
Der indtastes og vælges Metode Koord., Målt dato, Metode dim. og Middelfejl i mm.
Oplysninger tilføjes på alle knudepunkter og ledninger. Kan ændres senere, hvis enkelte punkter/ledninger skal rettes.
Anlægsdata
Standardoplysninger vedr. anlægsdata. Ejerfordeling, Driftssansvar, Status, Etableringsdato m.m.
Her er det muligt at vælge om <DatoOprettet> og <DatoOpdateret> for brønde skal inkluderes i XML-filen eller ej.
Oplysninger tilføjes på alle knudepunkter og ledninger. Kan ændres senere, hvis enkelte punkter/ledninger skal rettes.
Tekster
Tekst højde på tegning definerer tekststørrelse i dgn-filen når navne skrives efter søgning på brønde og ledninger.
Default brøndnummer start: Har kun betydning for de knudepunktsnumre, som automatisk tildeles knudepunkter eller ledningsender, hvor der ikke findes et tilhørende punktnummer indenfor den angivne søgeradius.
De øvrige justeringsmuligheder vedr. tekster har betydning for tekstens placering ved import i forsyningsselskabets databaseprogram.
De enkelte forsyningsselskaber har typisk egne præferencer desangående, så det er en god idé at forhøre sig hos dem tidligt i processen.
Indstillinger for delledningstekster i XML-fil
Indstillinger for ledningstekster vedrører hvordan informationer om delledninger skal skrives i XML-filen for ledninger.
Indstillingerne sørger for en kodeblok i XML-filen lignende dette, som findes i slutningen af hver delledning:
<LabelDelledningItems>
<LabelDelledning>
<PunktPaaLednKode>0</PunktPaaLednKode>
<TekstjusteringKode>4</TekstjusteringKode>
<Tekstvinkel>-17.5</Tekstvinkel>
<XLabel>538453.36</XLabel>
<YLabel>6173872.82</YLabel>
</LabelDelledning>
</LabelDelledningItems>
Valgene for Placering af tekst og Tekst justering (ledninger) går på de to første værdier (hhv. 'PunktPaaLednKode' og 'TekstjusteringKode').
Vedr. knækpunkter på ledninger (f.eks. trykledninger) - OBS: Kun DAN-DAS
Har en LineString et antal mellempunkter, hvor der ikke er registreret et knudepunkt, bestemmes her hvordan programmet skal håndtere dette:
Derudover kan det her vælges om labels / punktnumre ved knuder skal udelade, om koordinater på dæksler skal udelades og om teksten "Del" skal tilføjes til knudenummer for delknuder.
ælg om labels/punktnumre skal udelades eller om teksten "Del" skal tilføjes de automatisk genererede knudepunkter.
Helt nederst på Indstillinger-fanen gives der mulighed for et sætte et flueben ud for Vis koder i valgmenu. Dette flueben gør at DanDas-koderne for hvert valg skrives foran hvert menupunkt i valg for indstillinger og når enkelte ledninger eller knuder editeres.
Her kan også bestemmes Antal decimaler på koord. og koter.