<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Brugervejledning > 3. Flow i programmet > 3.1 Indstillinger > 3.1.2 Kodeliste |
På fanebladet "Kodeliste" defineres den egentlige sammenhæng mellem de målte objekter og typen i DanVand. Desuden er der mulighed for at danne en kodeliste til brug i marken.
En ny kodeliste startes ved at klikke på "Tilføj ny" og derefter vælge det objekt, der skal tolkes i DanVand sammenhæng (øverste højre hjørne af skærmbilledet).
Objektet kan udvælges som en feature, der hentes fra databasen (kategori tabel og feature tabel). Her kan brugeren vælge, at kun de features, der har en landmålingskode, er interessante.
Et eksempel på en ret simpel udgave af en kodeliste er vist herunder. Der er defineret hvilket lag, punktnummeret skal findes på, samt hvilket objekt, der definerer placeringen.
Endvidere er det også her muligt, at tilføje oplysninger omkring dimension, materiale, form og overflade. Hvis disse oplysninger tilføjes i kodelisten, gælder de for alle knudepunkter eller ledninger af denne type. Hvis attributoplysningerne er tilføjet i forbindelse med opmålingen eller i forbindelse med redigeringen i MicroStation, som tidligere beskrevet er det muligt at differentiere værdierne på de enkelte knudepunkter/ledninger, og når dette er tilfældet anbefales det IKKE at indføre oplysninger herom i kodelisten.
HUSK i øvrigt at trykke "Gem indstillinger", hvis der er foretaget ændringer og afslut ellers med "Luk"