Betingelser for korrekt anvendelse

Top  Tilbage  Frem

Der er en række ting som man skal være opmærksom på ved anvendelse af løsningen, for at man er sikker på at få korrekte analyseresultater.

 

Datakvalitet

 

Datakvaliteten i analyserne kan ikke blive bedre end kvaliteten af kommunens egne data i BBR, ESR mv. Ved installation medfølger en række SQL-script som f.eks. viser antal fejl i sammenligningen af adresser i BBR og CPR.

 

Ved upload af ny geometri

 

Ved upload af ny geometri til LOIS Statistik databasen, er der en række ting man skal være opmærksom på:

 

Geometri skal være i EPSG: 25832

 

Geometri skal uploades som multipolygon. Det vil sige, at hvis en geometri består af flere polygoner, skal disse være oprettet som én geometri med samme ID.
Hvis der findes flere geometrier med samme ID, vil de alle få påtrykt samme statistik værdier, hvilket ofte vil kunne misforstås/-tolkes.

 

Der skal være en primær nøgle på geometrien. Det må dog være både tal og bogstaver. Eneste krav er, at hver polygon/multipolygon har en unik værdi.

 

Andre opmærksomhedspunkter

 

I LOIS Statistik anvendes betegnelsen ”Boliger”. Dette er defineret som enheder med anvendelseskode 110, 120, 130, 140, 150, 160, 190 eller 510.