4.2 Licensindstillinger

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  4 Installationsvejledning >

4.2 Licensindstillinger

TLexplorer kan prøves gratis i op til 30 dage, ved at få en demo-licens udstedt af LIFA.

 

Licenser til TLexplorer kan bestilles på land@lifa.dk og benytter licenssystemet DKlicens, som alle andre LIFA-programmer også anvender.

 

Når licensen er erhvervet udstedes licensen typisk til et lokalt PC-drev eller en netværkssti afhængig af hvor mange og hvem der skal bruge programmet. Denne licensfil vil hedde TLEXPLORER.lic.

Licensen bliver låst med en unik UNC-sti til en låse-mappe hvor programmet skal have rettighed til at kunne skrive og slette låsefilerne, som bliver navngivet TLEXPLORER.001, TLEXPLORER.002 osv.

Hvert nummer angiver hvor mange licenser der er i brug, og bør automatisk blive slettet igen, når programmet lukkes ned.

 

Eksempel på licens-mappe "...\licenser\DKLICENS\LICENS"

Eksempel på låse-mappe: "...\licenser\DKLICENS\LICENS\LOCK"

 

Den tilsendte licensfil skal placeres i licensmappen. Desuden skal der i PC'ens registry oprettes følgende mappe:

 

Computer\HKEY_CURRENT_USER\Software\Lifa

 

I denne skal der oprettes to nye Strengværdier: "DK_LICENSDIR" og "DKLICENS4", hvor begge værdier skal sættes til stien for licensmappen (ikke låse-mappen).

 

Når dette er gjort vil programmet kigge efter denne sti i PC'ens registry og derefter finde både licensmappe samt mappe hvor låsefilerne skal placeres under brug af programmet.