<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Kapitel 3 Installationsvejledning > 3.5 Tilpasning til MicroStation V8i |
Sammen med installationspakken til TLgml følger også en MicroStation AddIn-applikation med filnavnet: "TLgmlMicrostationAddin.dll". Installationen kopierer automatisk denne fil ind på C-drevet i samme mappe hvor TLgml installeres, typisk i mappen C:\Program Files (x86)\LIFA\TLgml2.
For at TLgml kan startes fra MicroStation skal følgende konfigurationsvariabler være defineret:
PROGRAM_FILES_X86 : ${ProgramFiles(X86)}
MS_ADDINPATH > $(PROGRAM_FILES_X86)/LIFA/TLgml2/
Hvis TLgml i stedet for er installeret i C:\programmer (som ved 64-bit systemer) skal nedenstående benyttes:
PROGRAM_FILES : ${ProgramFiles}
MS_ADDINPATH > $(PROGRAMFILES)/LIFA/TLgml2/
I en standard LIFA-opsætning er de to konfigurationsvariable defineret i filen "TLgml.cfg", som er placeret i mappen "appl" som typisk er placeret i denne sti: '...\BentleyC\Lifa\config\appl'.
Desuden skal der være adgang til følgende generelle LIFA dll'er: lifaMSlib_UstnC.dll og lifalib.dll defineret med følgende konfigurationsvariabler:
MS_ADDINPATH - sti til "lifaMSlib_UstnC.dll", er normalt defineret med: $(LIFA_ADDIN_DIR)
MS_MDLAPPS - sti til "lifalib.dll", er normalt defineret med: $(LIFA_DIR)mdlapps/
I en standard LIFA-opsætning til MicroStation er disse variabler på forhånd defineret i LIFA-apps_CONNECT.cfg.
Bemærk: lifalib.dll skal være v. 1.3.1 eller højere.
Programmet kan startes fra key-in feltet i MicroStation:
Dialogboksen, Key-in, kan med stor fordel placeres i bunden af MicroStation vinduet, som det er vist herunder:
I key-in feltet indtastes kommandoen "MDL LOAD TLgmlMicrostationAddin". Næste gang MicroStation startes, kan denne kommando findes frem igen, ved brug af piletasterne på tastaturet.
Det er også muligt at lægge denne kommando ind som menupunkt, se afsnit 3.4.1 Tilpasning til LIFA menu