Effekt af boligbyggeprogram

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Beregninger > Anvendte metoder >

Effekt af boligbyggeprogram

Forventet boligudbygning i en kommune baseres som alt andet i Census Prognose på normtal udledt fra en automatiseret analyse af CPR-/BBR-data.

 

Boligtyper i Modellen

Der er fem forskellige boligtyper inkluderet i modellen:

Parcelhuse

Etageboliger

Rækkehuse

Ældreboliger

Ungdomsboliger

Under oprettelsen af et boligbyggeprogram bliver disse boligtyper automatisk populeret jævnt hen over de angivne tilflytningsmåneder sammen med boligens forventede opførelsesår. Dette sikrer en jævn befolkningstilstrømning over tid.

 

Effekt på Befolkningen

Boligbyggeprogrammets effekt i antal personer i hver alderstrin og køn baseres på de normtal, der kan udledes af kommunens historiske tilflytningsgrader for de specifikke boligtyper. Disse normtal er afgørende for at forudse, hvor mange personer i forskellige aldersgrupper og køn der vil flytte ind i de forventede nye boliger i boligbyggeprogrammet.

 

Historiske Tilflytningsgrader

De beregnede tilflytningsgrader, som anvendes i modellen, baserer sig på modellens analyse af tilflytning til tomme boliger af de forskellige typer. Ved at analysere, hvilke aldersgrupper der tidligere har flyttet ind i lignende boliger, kan modellen forudsige, hvilke aldersgrupper og hvor mange der sandsynligvis vil flytte ind i de nye.

For eksempel kan analysen vise, at en stor andel af ungdomsboliger bliver fyldt med studerende, mens ældreboliger hovedsageligt tiltrækker pensionister. Disse indsigter hjælper med at skabe en præcis forudsigelse af befolkningstilvæksten og dens fordeling på forskellige aldersgrupper og køn.

Modellen opererer ved automatisk at fordele de forventede nye beboere jævnt over de specificerede tilflytningsmåneder. Dette sker ved hjælp af en avanceret algoritme, som anvender de historiske tilflytningsgrader til at simulere realistiske scenarier for befolkningstilvækst i de nye boliger.

For at forsimple metoden anvendes der ikke partielle flytninger (tilflytninger til eksisterende husstande) men kun flytteevents, hvor hele husstanden udskiftes på én gang i normtalsberegningen. Undervejs beregnes, hvor stor en grad af intern tilflytning og ekstern tilflytning sådanne boliger oplever (splitfaktor) og hvilken alder tilflytterne har. Modellen anvender kun effekten af ekstern tilflytning i beregningen af de endelige vægte, men der skeles dog også til afledte effekter af den interne tilflytning til tomme/nye boliger, da interne flytninger medfører tomme boliger andre steder, der kan modtage en grad af ekstern tilflytning. De afledte flyttekæders ”indirekte eksterne effekt” anvendes derfor til at opkvalificere vægtene, når inflow-effekten af boligbyggeprogrammet skal beregnes.

Den eksisterende boligmasse rummer et betydeligt uudnyttet potentiale, som kan spille en afgørende rolle i prognosens resultat. Ved at fokusere på restrummelighed i de allerede eksisterende boliger, kan vi integrere disse i prognosemodellen og opnå mere nøjagtige resultater. For at udnytte det uudnyttede potentiale i boligmassen, er det nødvendigt først at identificere de boliger, som endnu ikke er taget i brug. Census Prognose kortlægger derfor den eksisterende boligmasse og fremsøger nyere boliger, der endnu ikke har været beboet. Disse boliger integreres automatisk i boligbyggeprogrammet. Disse boliger er ikke synlige for brugeren, men inddrages automatisk i effektberegningen af de ordinære boligbyggeprogrammer, brugeren opretter.