<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Brugergrænseflade > Opret prognose
|
•Vælg knappen "Opret prognose" på forsiden.
Herefter fremkommer fanen: Vælg startdato og distriksinddeling:
•Vælg beregningens startdato (systemet beregnes selv antal personer i en aldersgruppe for den valgte dato). Typisk vælges 1. januar i indeværende år
•Det er ligeledes muligt at vælge en historisk startdato - eks. 5 år tilbage i tid for at teste modellens performance i frohold til den relle populationsudviklingen siden startdatoen
•Vælg den ønskede geografiske opdeling, f.eks. prognosedistrikter eller skoledistrikter
•Angiv hvad prognosen skal hedde, f.eks. B2020_ skoledistrikter, så du umiddelbart kan aflæse beregningens udgangsår og den geografiske opdeling af navnet
•Vælg knappen "Valider distrikter"
Programmet tjekker nu, om dine distrikter er egnede til beregne prognosen på.
Følgende dialogboks kommer nu frem:
Tallene vises med rødt som en advarsel, hvis der er for få personer, husstande eller boliger i et distrikt.
Det er dog muligt at fortsætte alligevel, hvis man ønsker det, men det giver en mere upræcis prognose.
•Vælg knappen Næste trin
Efter beregning af migrationsdata, fremkommer fanen: Vælg historik
Under trinnet: Vælg historik har du mulighed for at angive hvor mange års data vedrørende til-/fraflytninger, fertilitet og mortalitet prognosen skal baseres på. Altså definere prognosens beregningsgrundlag skal baseres på 5,10 eller 15 års historik.
Du har også mulighed for at bestemme om alle eks. 15 års data skal være lige betydende for prognosen eller om du vil have trenden fra de nyeste eller tidligste år til at være mest retningsgivende for prognosen resultat.
Grafen viser dig nettotal for migration i hele kommunen. Søjlerne viser hvordan kommunens nettotilflytning har været gennem de sidste 15 år.
Hvis de nyeste år fremviser et stort tilflytningsoverskud og du forventer at dette også vil ske i de kommende år, skal du placere slideren henover grafen så de nyeste år vægter mest.
Tror du mere på den udvikling der ligger i starten af historikken, skal du placere slideren så de tidligste år vægter mest.
Jo mere yderligt du placerer slideren, jo mindre vil data fra den "modsatte ende" af historikken indgå i fremskrivning.
Forventer du at det fremtidige billede af nettotilflytning bliver som en variation af det graferne viser, placerer du slideren i midten - hermed bliver fremskrivningen baseret på et gennemsnit af alle de år du har valgt skal indgå i beregningsgrundlaget.
Du kan i næste trin fravælge specifikke dele af migrationen i specifikke år i specifikke distrikter - såfremt du finder at der er outliers som ikke bør medtages i beregningsgrundlaget
Når du er færdig med at justere på historikgrundlaget og vægtningen vælges: Næste Trin
Efter genberegning af migrationsdata fremkommer fanen: Fravælg år/variable
Ved at gennemgå de enkelte distrikter, kan du indstille at prognosen ignorerer specifikke data vedr. enten til-/fraflytning, ind-/udrejse eller fødsler/dødsfald fra specifikke år.
Denne mulighed er kun relevant af benytte sig af, hvis du har viden om at der i et specifikt distrikt eksempelvis forekom unormalt mange fødsler i et specifikt år.
I sådanne tilfælde, vælger du distriktet vha. distriktsvælgeren, scroller ned til graferne der viser fødsler og klikker på søjlen for det eller de år du vil fravælge brugen af.
Når søjlen er gråtonet, er den fravalgt.
Eksempel på fravalg af fødselsdata fra 2015 i et specifikt distrikt
Når du har fravalgt de nødvendige år under de specifikke migrationstyper i et distrikt, kan du skifte til et nyt distrikt og fravælge eventuelle unormale år her også osv.
Når du har fravalgt de ønskede år/migrationstyper eller ikke har ønske om fravalg klikker du på Næste trin
Herefter vises en oversigt over datagrundlaget og evt. fravalg
Ønsker du at ændre dine fravalg kan du her annullere og ændre dine fravalg.
Trykkes på Gem arkiveres din opsætning og prognosen lægges i kø til beregning
Det vil fremgå af prognoseoversigten hvornår din prognose er færdigberegnet.