<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Kapitel 1 Programafvikling > 1.2 Indlæsningsmodulet LANDIND |
Til indlæsning af landmålingsdata benyttes indlæsningsmodulet, LANDIND. Vælg ’LANDIND – Indlæs data’ under Funktion:
Dialogboksen vil derefter se ud som følger:
LANDIND, kan læse alle pkt-kataloger, som overholder format-standarder (koordinatrækkefølger o.lign.). Det punktkatalog der ønskes anvendt kan udpeges under Filer > Vælg punktkatalog eller ved at trykke på . Det udpegede punktkatalog vil fremgå af linjen, som vist herunder:
Efter udpegningen af punktkatalog fremkommer nu følgende boks:
Denne boks viser programmets bud på Filformat, Kodesystem og Koordinatsystem.
Filformat: Her kan man stille filformastet for indlæste fil.
Kodesystem: Her kan man vælge hvilket kodesystem den indlæste punktfil er sat op efter (se Bilag 3 - Kodesystemer)
Ombyt 1. og 2. koord.: giver mulighed for at bytte de 2 kolonner fra den indlæste punktfil om.
Skift fortegn på 1. koord gør at man kan skifte fra en positiv koordinat til en negativ koordinat eller omvendt.
Koord.syst: Programmet smager på det første punkt i den indlæste punktfil og vælger det mest sandsynlige bud på et koordinatsystem.
I højre side af boksen vises første punkt i punktfilen.
I inputfil er rækkefølgen: Punktet vises i den rækkefølge den er sat op i punktfilen.
I Resultat i DGN: vises samme punkt efter de valg der er lavet.
Nederst kan man se postdistriktet og hermed se om valgene og placering for punkterne er OK
Herefter trykkes der på knapperne 'Cancel' eller 'OK' og boksen lukkes.
Inden indlæsningen startes med ’Import’ knappen, kan det dog være relevant at se, om de relevante indstillinger er sat korrekt:
Importér tekst:
Her afkrydses hvilke informationer fra punktkataloget der ønskes importeret sammen med punkterne. Krydses der af i eks. 'Punktnumre' og 'Z-værdi', ville disse informationer fremgå som labels ved punktet efter indlæsning, som på eksemplet herunder. Tekstens placering i fht. punktet og eks. et 'm' som suffix på koten, som herunder, indstilles under Setup > Punktafmærkning - Tekst, se 2.1.3.3 Punktafmærkning - Tekst.
Tolkning:
Tolk kodesystem:
Her bestemmes om kodesystemet skal tolkes, det vil sige linie kodning mv. og type-koder.
Læs som 2D (Z=0)
Krydses af her, indlæses data i punktkataloget som 2D og der ses dermed bort fra eventuelle koter i punktkataloget.
Dummykote:
Her bestemmes hvilken kote der skal benyttes for alle punkter uden en valid kote i punktkataloget (ved indlæsning i 3D).
Påsæt koordinatsystem:
Her vælges det koordinatsystem der er indmålt i. LIFALAND retter selv denne, efter hvilket koordinatsystem den vurderer det valgte punktkatalog til at være i.
Målforhold (planlagt print)
Hvis det er kendt hvilket målforhold data senere skal printes ud i, kan det her indstilles. LIFALAND vil så skalere evt. celler og tekst, således det passer til målforholdet.
Når alle indstillinger er sat som ønsket vælges 'IMPORT' og importen af punktkataloget starter.