<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Kapitel 1 Programafvikling > 1.4 Koordinatlistemodulet KLISTE |
I forbindelse med målebladsproduktion, og visse andre udtegningsopgaver, er der behov for at placere en koordinatliste på selve tegningen, som angiver punktnummer, koordinater og typetekst for alle punkter, eller evt. for de punkter som er afmærket på en plan.
Til oprettelse og placering af koordinatlister benyttes koordinatlistemodulet KLISTE. Vælg ’KLISTE – Koordinatliste’ under Funktion:
Dialogboksen vil derefter se ud som følger:
Det punktkatalog der ønskes anvendt kan udpeges under Filer > Vælg punktkatalog eller ved at trykke på . Det udpegede punktkatalog vil fremgå af linjen under Punktkatalog.
Det er også muligt at opsætte og benytte et Filter eller en Exklusiv liste ved brug af KLISTE. Dette fungere på samme måde som for indlæsningsmodulet LANDIND - se afsnit 1.2.2 Filter for indlæsning og 1.2.3 Exclusivliste for indlæsning.
Når der er valgt et punktkatalog, kan koordinatlisten oprettes med ’OPRET’ knappen. Først kan det dog være relevant at se om alle indstillinger er sat korrekt:
I LIFALAND dialogboksen kan vælges:
Kliste:
Medtag koter i koordinatliste: Kryds af her, hvis koter også skal fremgå af koordinatlisten.
Byt om på X og Y i koordinatlisten: Her sætter KLISTE automatisk fluebenet, hvis der er behov for det og hvis det er slået til under generelle indstillinger.
Undlad sortering: Hvis der sættes flueben ud for "Undlad sortering" så vil KLISTE opliste punktnumrene i den rækkefølge som programmet selv har søgt dem frem, og rækkefølgen vil derfor være vilkårlig. Hvis der undlades flueben (default) så bliver listen eksporteret i nummerisk rækkefølge.
Metode:
Metoden til fremsøgning af punkter til koordinatlisten kan ske ved hjælp af én af følgende to metoder:
På basis af dgn-fil og punktkatalog: Hele punktkataloget konverteres til en koordinatliste. Indlæsningen benytter filter og exclusivliste hvis dette er valgt.
Pktnumre fra fence, koord. fra katalog: Punktkataloget læses ind – der benyttes filter og exclusivliste hvis valgt – og de punktnumre fra punktkataloget som kan genfindes indenfor fence kommer med i koordinatlisten. Her kan arbejdes med udflyttede punktnumre som det er praksis i forbindelse med måleblade.
Søg punktnumre på lag (aktiv hvis metoden 'Pktnumre fra fence, koord. fra katalog' er valgt ovenover): Her kan vælges hvilket lag punktnumrene ligger på. Dermed er der mulighed for, at de originale punktnumre stadig findes på et lag der er slukket.
Målforhold (planlagt print):
Når du vælger funktionen "Placer" benyttes dette målforhold som faktor for tekststørrelsen i koordinatlisten som indsættes i DGN-filen.