4.3.3 Helmert transformation

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Kapitel 4 Værktøjskassens funktioner  > 4.3 Manipulation (Øvrige) >

4.3.3 Helmert transformation

 

4.3.3_helmert_menu

 

 

4.3.3_helmert

 

 

 

4.3.3_lifatool_helmert Denne funktion bruges til transformation (flytning, drejning og evt. skalering) af elementer i designfilen. Transformation kan opstilles op til 100 fællespunkter, som danner baggrund for den optimale/gennemsnitlige flytnings-, drejnings- og skalerings-beregning. Man kan vælge mellem at arbejde på enkelte elementer eller indholdet af et defineret fence.

 

Det er valgfrit, om man vil benytte den beregnede korrektionsfaktor, eller om man selv vil angive en (1 for ingen skalering). Hvis man ikke anvender den beregnede korrektionsfaktor vil drejning, flytning og skalering ske med udgangspunkt i først udpegede punkt, og andet udpegede punkt anvendes til retningsangivelse.

 

Hvis man vil foretage mere avancerede transformationer, med indpasning over flere punkter, affin transformation og/eller elastisk fordeling af restfejl henvises til ELTRANS, som er et specialpro­gram til disse formål, udviklet af LIFA A/S.

 

Metode: Her kan man vælge om operationen skal gælde for Enkelt (et enkelt udpeget element) eller Fence (alle elementer i et fence).

 

Lav kopi: Hvis denne kontrolknap er slået til, vil der først blive lavet en kopi af de elementer, der skal transformeres og original-elementerne bevares uændret.

 

Inkluder elm. i ref. filer: Hvis denne kontrolknap er slået til, vil funktionen også lave en kopi af elementer i vektorreferencer og transformere disse (skrives til aktiv dgn-fil).

 

Korrektionsfaktor: Når de lokale punkter og de globale punkter er udpeget, vil der på baggrund af disse blive beregnet en korrektionsfaktor/skalafaktor. Hvis man ikke ønsker at der bliver foretaget en skalering sættes denne eksakte værdi til 1 inden transformationen accepteres.

 

Hold faktor=1:Sikrer, at korrektionsfaktoren/skalafaktoren fastholdes til 1.000000.

 

Udpeg flytninger: Første gang denne funktion startes vil man blive bedt om at udpege de lokale (hvorfra) og de globale (hvortil) punkter for hver punkt der skal bestemme flytning, drejning og skalering. Derefter vælges de elementer, der skal transformeres (hvis Metode er valgt til Enkelt). Næste gang funktionen startes vil programmet huske de sidst brugte punkter. Hvis man vil bruge de samme punkter til at transformere flere elementer, vil man direkte kunne gå i gang med at udvælge disse elementer. Denne knap bruges i de tilfælde, hvor man vil udpege nogen nye punkter for at foretage en anden transformation.

 

Rens:Hermed renses dialogboksen, hvilket vil sige at alle definerede flytning-definitions"pile" slettes, og man kan starte påny med at udpege flytningspunkter.

 

Rapport:Viser hvor meget de forskellige punkter er flyttet i en rapportfil, som kan bliver udskrevet i en PDF-fil og gemmes om nødvendigt.

 

Vis flyt-linier & punktnumre:Hvis denne knap er slået til, vil man kunne se, hvilken retning mv. de forskellige punkter er flyttet.

 

Hent og Gem:Gem-knappen gemmer transformationen som en punktkatalog-fil og med Hent-knappen kan man hente en tidligere transformations-fil i SDL-punktkatalog-format. På denne måde kan enkelte punkter som ikke ønskes med i beregningen fjernes.

 

Inkl.:Ved tryk med X-et i punktlisten kan du inkludere eller ekskludere et punkt i beregningen af transformationen. Med funktionen kan brugeren således ind- og udskyde punkter i beregningen for at finde eventuelle fejl f.eks. ved kontrol af afsætning ud fra kontrolmåling.
Det er også muligt helt at fjerne en linie i punktlisten. Dette gøres ved at markere den pågældende linie og derefter trykke på "Alt" + "Delete".

 

 

 

PS: Husk, at det er muligt (ved brug af højre museknap) at slette de definerede flytningspunkter/pile. Der slettes fra den sidst tegnede til den først tegnede ved gentagne tryk på højre-muse-knap.