<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Kapitel 4 Værktøjskassens funktioner > 4.4 Øvrige > 4.4.14 Eksportér til én LER GML fil med arealkontrol |
Med denne funktion er det muligt at udlæse en polygon eller multipolygon dannet i MicroStation til GML-formatet, som bl.a. kan bruges til upload til Ledningsejerregistret (LER) som graveforespørgsel.
Når polygonet (shape) er dannet, eks. et omrids til graveforespørgsel, vælges elementet med select og funktionen "GMLer til en fil" vælges under Øvrige i CAD-værktøjskassen.
Funktionen vil spørge hvor gml-filen skal gemmes. Her vælges sti og filen navngives. Når der trykkes på "gem" udlæses polygongeometrien til en GML-fil placeret på den udpegede sti.
Er dgn-filen ikke stemplet med et koordinatsystem, vil funktionen komme med en fejlmeddelelse. GML-filen dannes i det koordinatsystem der er stemplet i dgn-filen. Det skal dog huskes at LER benytter UTM32 Euref89 som standard og at GML-filer skal stemme overens hermed, før de kan anvendes til graveforespørgsler.
GML-filerne dannes i GML version 3.2.
Funktionen understøtter udlæsning af polygongeometrier dannet med både line strings, shapes, cirkler og arc's. Polygonelementet skal dog være et flade-element, dvs. et lukket element. Det er altså ikke muligt at udlæse eksempelvis en enkelt linje eller halvcirkel.
Udlæsning til én eller flere GML filer
Der findes to versioner af udlæsningsfunktionen:
- |
Eksportér til én (LER) gml fil med arealkontrol |
Danner én samlet GML fil med alle de polygoner der er Select'et. Hvis det samlede areal af de udvalgte polygoner (multipolygon) overstiger 250.000 m² kommer nedenstående advarsel. Vælg da færre polygoner og prøv igen.
Baggrund for arealgrænse: LER portalen tillader ikke arealer over 250.000 m².
|
- |
Eksportér til flere (LER) gml filer |
Danner en GML fil for hver polygon der er Select'et. Det valgte filnavn får automatisk tilføjet et løbenummer til sidst i filnavnet. Hvis der er polygoner over 250.000 m² kommer nedenstående advarsel. |
GML til graveforespørglser:
Herunder gennemgåes hvordan en graveforespørgsel oprettes på ler.dk med udgangspunkt i et graveområde dannet i MicroStation og udlæst til GML med "GMLer". For uddybende vejledning til graveforespørgsler på ler.dk henvises til LER's egne vejledninger - se Forside - ler.dk
På forsiden af ler.dk er det muligt at oprette en graveforespørgsel ved at "Gå til søgning" under "Søg ledningsoplysninger" - se herunder
Er man logget ind vil det derefter være muligt at foretage en forespørgsel. Øverst på siden skal graveområdet defineres, og det er her det er muligt at indlæse en GML, der beskriver området. Fold "Indlæs graveforspørgsel"-fanen ud og vælg "Vælg fil" og udpeg den ønskede GML. Herefter trykkes "Indlæs" og området vil fremgå af kortet på siden. I modsætning til dsfl-filer, kan GML indeholde arcs og cirkler, når de uploades på ler.dk som graveområde.
Herefter udfyldes de resterende oplysninger til graveforespørgslen.
Når forespørgslen er gennemført følger resultatet heraf. Under afsnittet "Handlinger" er det muligt at hente ledningspakken for det ønskede område.
Vær opmærksom på status for ledningspakken - du vil modtage en mail når status skifter fra [Fristen er ikke overskredet og en eller flere LER 2.0 ledningsejere har ikke svaret] og er klar til download. I denne mail følger også link til ledningspakken.
Ledningspakken kan bl.a. åbnes i MicroStation med funktionen "LER GML Import" i Lifas GIS værktøjskasse (kræver særskilt licens).