Logning

<< Klik for at vise indholdsfortegnelsen >>

Navigation:  Sikkerhed >

Logning

 

Til LIFA's LOIS koncept er der tilknyttet et integreret logningssystem, som sikrer at databaseforespørgsler på personfølsomme data altid logges. Da det er baseret på AD og standard Microsoft SQL Server teknologi, er det en integreret del af sikkerhedspolitikken på Microsoft SQL Server, og det er derfor ikke muligt at tilgå data, uden at det bliver logget. Dette opsættes som standard hos kommuner og regioner, og kan tilvælges hos andre kunder.

 

Traceloggen kører sammen med SQL Serveren og logger forespørgsler på udvalgte tabeller/views/procedurer, uanset hvor forespørgslen kommer fra. Denne Tracelog giver mulighed for at logge brugen af bestemte tabeller og deres afledte objekter i både LOIS, LOIS Statistik og FLIS databaserne.  

 

Indholdet af disse logfiler kopieres dagligt ind i en tabel i LOIS-databasen, således at der kan foretages den lovpligtige stikprøvekontrol. Indholdet i denne tabel kan kun tilgås af de personer i organisationen, som har rettigheder til at tilgå data. Data i tabellen slettes også automatisk efter 6 måneder, som de skal ifølge lovgivningen.

Løsningen kan ligeledes sættes til automatisk at slette de fysiske tracefiler fra SQL-serveren.

 

Overvågning af logningen

LOIS systemet anvender SQL Server Agenten til at overvåge om tracen kører på LOIS-databasen. Overvågningen undersøger om tracen kører hver time, og genstarter tracen hvis den er stoppet. Er tracen stoppet i forbindelse med en fejl, markeres dette i systemet. Til dette formål anvendes tabellen ”TraceExecution” i masterdatabasen, som indeholder den aktive tracefil placering. Ved genstart af SQL Serveren startes tracen automatisk.

 

Der sendes desuden besked direkte ind til LIFA om logningen kører som den skal, så det er muligt at tage action på det, i de tilfælde at den automatiske genstart af logningen er fejlet.

 

Note: Det er en forudsætning at SQL Server Agenten er installeret og startet, for at overvågningen fungerer korrekt.