<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Kapitel 1 - Programstart > 1.6 Anvendelse af brugerdefinerede kategorier > 1.6.1 Opsætning af egne kategorier |
Opsætningen af egne kategorier sker ved at der oprettes en tekst-fil kaldet "Typelist.d02", "Typelist.d03" osv.
Variablen TYPELIST_RSC styrer hvor Typelist vil kigge efter de evt. ekstra brugerdefinerede kategorier.
Se afsnit 2.2 Konfigurationsvariable og opsætning for nærmere info om variablen.
Eksempel på opsætning af Typelist.d02:
;-----------------------------------------
category: 190|dgx|Tiff-Måleblad (før resymb)|
feature: 401|8|fixpunkt - MV||
feature: 4054|5|fixpunkt - GI||
feature: 4061|6|fikspunktsnr.|act txj lb|
feature: 81161|61|retvinkel symbol*|ac=retvin;co=0;wt=1|
feature: 81161|61|retlinie symbol*|ac=retlin;co=0;wt=1|
feature: 81161|61|0-punktstegn/-pil*|ac=0punkt;co=0;wt=1|
feature: 81161|61|uendelig-tegn*|ac=uend;co=0;wt=1|
feature: 81161|61|pil sort*|ac=pil_s;co=0;wt=1|
Forklaring til opsætning:
Tekstfilen startes med ; (semikolon) og en række streger. Semikolon betyder at linjen ikke læses, men er blot medtaget for at skabe et overblik i filen.
I næste linje skrives "category:" (navnet på kategoritabellen) og derefter et kategorinummer (her 190). Herefter skrives en lodret streg (|). Herefter skrives filendelsen (her "dgx") som her blot er en sammensætning af dgn og x for ekstra kategorier. Imellem de to næste lodrette streger angives kategorinavnet som aflæses i kategorioversigten i Typelist.
I den næste linje kommer den første feature/elementtype som kan vælges når kategorien "Tiff-Måleblad (før resymb)" er valgt.
Hver linje begyndes med "feature:" herefter MSLINK-nummeret på elementet fra Feature-tabellen efterfulgt af | før flevel (feature level) fra feature-databasen angives. Dette efterfølges igen af | før selve featurenavnet angives inden linjen afsluttes med |.
Linjer med * angiver at denne feature afviger fra den standard der er sat op i feature-databasen. Dette kommer med i Typelist så brugeren kan se at dette er tilfældet, når featuren vælges.
Når der er sat en *, kan der sættes følgende værdier ind:
"ac" betyder angivelse af celle der skal benyttes fra det aktive cellebibliotek (active cell). Der tastes navnet på cellen.
"co" sætter farvenummeret (color) på featuren ud fra filens farvetabel.
"wt" sætter tykkelsen på linjeobjektet (weight).
For tekster kan der sættes følgende værdier ind:
"act txj cc" betyder at det aktive ophængningspunkt er cc (center center) af objektet.
Hvis teksten ønskes sat ind i øverste højre hjørne er forkortelsen "act txj rt" (right top). På samme måde er nederste ventre hjørne "lb" (left buttom).
"tx" er tekststørrelsen
"act tnj ct" står for text nodes justification og ct for center (text nodes er flere linjers liniers tekst). Text nodes justification benyttes kun MicroStation V7 og er derfor uden relevans, da den nuværende "act txj cc" betyder det samme.
"act txsize 6" betyder at den aktive tekststørrelse sættes til 6
"ft" benyttes til at sætte fontnavnet