<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: »No topics above this level« Kapitel 1 - Programafvikling |
KOORDSYS startes ved at indtaste ”mdl load KOORDSYS”, eller ved at vælge det på LIFA-menu. I en normal LIFA installation vil det i LIFA-menu kunne vælges under “Værktøj → Koordsys UTM<->SYS34 mv”
Dialogboxen der fremkommer på skærmen, ser således ud:
Diverse | I menubjælken foroven kan der under Diverse → Opsætning vælges ”Dummy koter”: |
Her kan der indsættes op til fire koteintervaller for ”dummykoter”. Elementer i de valgte intervaller beholder deres oprindelige kote. Bemærk at de indsatte intervaller går til og med den valgte kote. Således vil et interval fra 0.000 til 0.000 medtage alle elementer i kote 0.
Dummykote definitionen behandles for hvert enkelt punkt, således at elementer godt kan bestå af almindelige og dummykoter.
Ønskes dummykoterne flyttet til éen samlet kote aktiveres ”Aktuel dummy kote”. Så vil alle elementer indenfor dummykoterne bliver flyttet til den valgte kote i ”Aktuel dummy kote”.
C:\Documents and Settings\nn\Lokale indstillinger\Temp\koordsys.log
Under menubjælken er der følgende tre felter i dialogboxen:
System |
Her vælges referencesystem for hhv. plan og højde (kote). I venstre side vælges det referencesystem der konverteres fra (Inddata plan) og i højre side hvilket system der konverteres til (Uddata plan). Hvis der vælges ”udefineret” højde i mindst et sted, behandles koten ikke.
Hvis filen er i 2D er højdedefinitionen ligegyldig. Ønskes ingen konvertering af koten vælges blot det samme højdesystem for Ind- og Uddata.
Husk altid at Inddata skal svare til referencesystemet i den fil der er åben (aktiv).
Nærmere beskrivelse af de forskellige referencesystemer og labels findes i KMS’s beskrivelser til KMSTRANS.
Filer |
I linie "Ind" vises navnet på den åbne/aktive fil (Inddata). Linie "Ud" angiver navnet på en evt. Uddatafil – se nærmere under ”1.3 Konvertering af en hel fil”.
Opret ""NyModel"i aktiv fil" kan markeres med et flueben, og der vil så blive lavet en Ny Model et andet sted i den aktive fil. Denne model vil have de koordinater, man har valgt som Uddata plan og evt. Uddata højde. |
Laver man senere ændringer i samme aktive fil kan man vælge at markere feltet "overskriv" med et flueben, dette bevirker at modellen nu overskrives/ændres. |
Koordinater
I venstre side vises koordinater og koter i det aktuelle referencesystem = "Ind data plan"(fra-system). I højre side de beregnede værdier ="Ud data plan" (til-system) i det referencesystem der er valgt. Bemærk at det er koordinaterne i venstre side der transformeres til koordinaterne i højre side.
I midten findes Vis koord knappen til enkeltpunktomregning. Funktionsknapperne for indsættelse af et datapunkt under både Ind og Ud data – se nærmere herom under disse punkter.