1.2 Parametre

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Kapitel 1 Hjælp til SKRÆNT >

1.2 Parametre

Gruppen Parametre indeholder de felter, der bruges til at regulere konstruktionen af skråningssignaturerne.

 

Lange linier: Her kan man vælge om længden af de lange linier skal være fast, eller om den skal være relativ i forhold til afstanden mellem skråningsoverkanten og -underkanten i det aktuelle punkt. I det sidstnævnte tilfælde angives længden som en procentsats af den nævnte afstand.

 

Korte linier: Længden af de korte linier angives på samme måde.

 

Afstand ml. linier: Afstanden mellem de enkelte linier kan også enten være fast eller relativ i forhold til afstanden mellem skråningsoverkanten og -underkanten i det aktuelle punkt.

 

Minimum afst.: Når afstanden mellem skråningsoverkanten og -underkanten bliver meget lille, vil linierne blive placeret tilsvarende meget tæt. For at undgå at få placeret unødvendige mange små linier, har man via dette felt mulighed for at angive minimum afstanden mellem linierne.

 

Søgeradius: Når skråningsoverkanten er udpeget eller fundet automatisk vil programmet lede efter de tilhørende skråningsunderkanter. Man har med dette felt mulighed for at angive den radius, der skal søges indenfor. Ved at angive en stor radius vil tidsforbruget til søgningen øges tilsvarende.

 

Skæringspunktets prioritet i %: Ved beregningen af signaturernes retning beregnes 2 punkter. Det ene punkt er det punkt på skråningsunderkanten, der er tættest på det aktuelle punkt på skråningsoverkanten. Det andet punkt er fundet ved skæringen mellem skråningsunderkanten og en linie, der er vinkelret på tangenten i det aktuelle punkt på skråningsoverkanten. Dette felt bruges til at bestemme hvor meget det sidstnævnte punkt (skæringspunktet) skal prioriteres i forhold til det førstnævnte punkt. Figurerne herunder viser forskellen i resultatet mellem en prioritet på henholdsvis 0, 100 og 40 %:

 

SKRNT03