|
<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Udarbejdelse af prognosedistrikter > Eksempel på prognosedistrikter |
Herunder ses et fiktivt eksempel på en opdeling af en kommune i prognoseområder/-distrikter
Hele kommunens areal er inddelt i ti prognoseområder, hvor af de to (K1, K2) er konstantområder, de øvrige 8 er ordinære prognoseområder.
Ingen polygoner overlapper andre (skåret hårdt efter hinandens grænser).
Den fiktive kommune er opdelt i tre indskolingsdistrikter: Hedelund (10), Vindegård (23) og Vorlund (16). Skoledistriktsnumre stammer fra skoledistrikter i FKG (udd_distrikt_nr fra indskolingsdistrikter - startkode = 11)
Hvert indskolingsdistrikt kan opdeles i to eller flere prognoseområder.
Hvert enkelt prognoseområde har et unikt navn (se kolonnen: Distriktsnavn - skal angives som Niveaunavn i Census Manager)
Hvert prognoseområde bærer oplysning om hvilket indskolingsdistrikt det tilhører (se kolonnen: Skoledistrikt - skal angives som Skoledistriktsrelation i Census Manager)
Hvert prognoseområde bærer oplysning om, hvorvidt det skal behandles som et konstantområde eller normalområde (se kolonnen: Konstantomr - skal angives som Konstantområdekolonne i Census Manager)

Konstantområder
Konstantområder skal altid angives med værdien 1 i den kolonne der styrer dette forhold.
Dertil skal man sikre at konstantområderne aldrig danner grænse til et prognosedistrikt, men er omsluttet til alle sider af det prognosedistrikt det ligger indenfor.
Konstantområde C herunder kan ikke logisk/maskinelt placeres i det ene eller andet prognosedistrikt.
Sørg derfor for at konstantområdet er omsluttet af prognosedistrikter på alle sider - som ved konstantområde A (og/eller B)
