<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Data til GIS > Basisdata > Geodemografi-basisdata > Geodemografiske deciler |
Datastruktur for geodemografiske faktorer
Det er muligt at udvide LOIS Statistik med data fra Geomatic.
De geodemografiske data tilbydes bl.a. som deciler (faktorer) der giver dig muligheden for at analysere kommunens borgere fra forskellige dimensioner, bl.a. indkomst, uddannelse og herkomst på en let og overskuelig måde
Decilerne viser data på en fordeling over tiendedele eller en skala, der er tilpasset den enkelte variabel. Decilerne kan bruges til at beskrive og sammenligne de forskellige grupper og få svar på spørgsmål som: Hvilken del af kommunen har flere biler/lav beskæftigelsesgrad/har højere uddannelser? etc.
Med decilerne kan du segmentere en borgergruppe eksempelvis tilflyttere og få et billede af hvilke segmenter kommunens tilflyttere befandt sig i på deres tidligere adresse.
Decilerne bliver til ved, at vejbidsklyngerne for den pågældende variable sorteres fra høj til lav på national niveau. Herefter splittes klyngerne ind i ti lige store grupper; deciler. Det betyder, at de 10% af husstandene med den laveste værdi inden for den pågældende variabel (fx indkomst), findes i decil 1, mens de 10% af husstandene med den højeste værdi inden for den pågældende variabel findes i decil 10
Ud over at tilbyde faktor-data (deciler) på husstande og flytninger, kan LOIS Statistik via et API beregne statistisk spredning på de rå variable (percentiler) for de i løsningen indlæste distrikter. Dette resulterer i en lang række oversigter som er beskrevet i kapitlet her.
De geodemografiske faktorer findes som årlige datasnit startende fra 2015 og frem til indeværende år. Nye årssnit bliver typisk tilgængelige mod årsafslutning.
Vær opmærksom på at enkelte af faktorerne findes som eksakte data i LOIS Statistik, hvorfor man både har mulighed for at arbejde med disse data som en statistisk og en eksakt variabel.
Den eksakte udgave af variablen vil således bære information om de enkelte husstande, hvor den statistiske variabel vil bære information om det nærområde (vejbidsklynge) husstandene ligger i.
Denne side skal ses som den del af dokumentationen med en mere beskrivende karakter, for de Geodemografiske faktorer.
Den mere tekniske forklaring, der blandt andet indeholder en liste over alle felter for de enkelte faktorer, findes i Teknisk beskrivelse.
Faktorer
Alder |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aldersdecilen beskriver alderen for den ældste person i husstanden. Den er baseret på den gennemsnitlige alder på den ældste i husstanden. Jo højere decilen er, des højere er alderen på den ældste i husstanden Aldersdecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe, der er i den ydre del af spektret, altså enten ung eller ældre. Såfremt din målgruppe er midaldrende, anbefaler vi at segmentere på den rå aldersvariabel. Aldersdecilerne er ikke konstante set over de enkelte år - aldersammensætningen forskydes konstant, hvorfor decilforklaringerne også vil ændres.
Udfaldsrum 1.Primært 0-29 årige 2.Primært 23-49 årige 3.Primært 30-59 årige 4.Primært 40-59 årige 5.Primært 40-59 årige 6.Primært personer over 40 år 7.Primært personer over 40 år 8.Primært 50-75 årige 9.Primært personer over 50 år 10.Primært personer over 65 år |
Navn: Aldersdecil Beskrivelse: Aldersdecilen er baseret på variablen: Ældste person i husstanden. Ældste person i husstanden er beskrevet som: Alder for den ældste person i husstanden Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt OBS: Findes som eksakt variabel i LOIS Statistik |
HOU_AGE_OLDST_FAC Aldersfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Beskæftigelse |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Beskæftigelsesdecilen beskriver andelen af beskæftigede i husstanden. Den er baseret på, hvor stor en andel, der er i beskæftigelse i husstanden. Jo højere decilen er, jo højere en andel er i beskæftigelse
Beskæftigelsesdecilen er ikke direkte forbundet med typerne af beskæftigelse, da et område med en høj andel af beskæftigede kan være topledere såvel som lønmodtagere på grundniveau. Dog viser der sig en tendens mellem decilen og typerne af beskæftigelse, som giver en billede af beskæftigelsestypen inden for decilen og dermed husstanden. Derfor tager decilbeskrivelserne også udgangspunkt i beskæftigelsestyperne
Beskæftigelsesdecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe, der findes i den ydre del af spektret, altså hvor der er en høj eller lav andel af beskæftigede. Såfremt din målgruppe har en bestemt type af beskæftigelse, anbefaler vi at segmentere på den rå beskæftigelsesvariabel.
Udfaldsrum 1.Primært Pensioneret 2.Primært Udenfor arbejdsmarkedet 3.Primært Udenfor arbejdsmarkedet 4.Primært lønmodtagere på lavt ellem mellem niveau 5.Primært lønmodtagere på lavt ellem mellem niveau 6.Primært lønmodtagere på lavt ellem mellem niveau 7.Primært lønmodtagere på lavt ellem mellem niveau 8.Primært Selvstændig eller Lønmodtagere på højt niveau 9.Primært Selvstændig eller Lønmodtagere på højt niveau 10.Primært Selvstændig eller Lønmodtagere på højt niveau |
Navn: Beskæftigelsesdecil Beskrivelse: Beskæftigelsesdecilen er baseret på variablen: Beskæftigelse Dataniveau: Celler Defineret på: Personer Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
PER_EMPL_LEVEL_FAC Beskæftigelsesfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bilrådighed |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Bildecilen beskriver antallet af biler i husstanden. Den er baseret på andelen uden bil i husstanden. Jo lavere decilen er, des større sandsynlighed er der for at der ingen biler findes i husstanden
Bildecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe, der er i den ydre del af spektret, altså har enten ingen biler eller mange biler. Såfremt din målgruppe har én bil, anbefaler vi at segmentere på den rå bilvariabel.
Udfaldsrum 1.Primært husstande uden bil 2.Primært husstande uden bil 3.Primært husstande uden bil 4.Primært husstande med mindst en bil 5.Primært husstande med mindst en bil 6.Primært husstande med mindst en bil 7.Primært husstande med mindst en bil 8.Primært husstande med mindst en bil 9.Primært husstande med mindst en bil 10.Primært husstande med mindst en bil |
Navn: Bilrådighedsdecil Beskrivelse: Bilrådighedsdecilen er baseret på variablen: Bilrådighed. Bilrådighed er beskrevet som: Antal personbiler til rådighed i husstanden. Personbiler er defineret som et motorkøretøj med 4 eller flere hjul, indrettet til befordring af højest 9 personer (inkl. føreren), samt motorkøretøjer med 3 hjul hvis egenvægt overstiger 400 kg. Med egenvægt menes køretøjets vægt i tom tilstand. Udstyr, der normalt medføres på køretøjet, fx en kran, medregnes. Vægt af brændstof og fører indgår ikke i egenvægten Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_CAR_AVAIL_FAC Bilrådighedsfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Børn |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Børnedecilen beskriver antallet af børn i husstanden. Den er baseret på det gennemsnitlige antal børn i husstanden. Jo højere decilen er, des flere børn findes der i husstanden
Børnedecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe, der er i den ydre del af spektret, altså har enten ingen børn eller mange børn. Såfremt din målgruppe har nogle, men ikke nødvendigvis mange, børn, anbefaler vi at segmentere på den rå børnevariabel
Udfaldsrum 1.Primært husstande uden børn 2.Primært husstande uden børn 3.Primært husstande uden børn 4.Primært husstande uden børn 5.Primært husstande uden børn 6.Primært husstande med 1 eller 2 børn 7.Primært husstande med 1 eller 2 børn 8.Primært husstande med mindst et barn 9.Primært husstande med mindst et barn 10.Primært husstande med mindst et barn |
Navn: Børnedecil Beskrivelse: Børnedecilen er baseret på variablen: Børn i familien. Børn i familien er beskrevet som: Antallet af hjemmeboende børn (under 18 år) i husstanden. Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt OBS: Findes som eksakt variabel i LOIS Statistik |
HOU_CHL_COU_FAC Børnefaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Civilstand |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Civilstandsdecilen beskriver civilstanden i husstanden. Den er baseret på andelen af par i husstanden. Jo højere decilen er, des større sandsynlighed er der for at et par bor i husstanden
Civilstandsdecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe i den ydre del af spektret, altså hvor andelen af par er enten meget høj eller meget lav
Udfaldsrum 1.Primært enlige 2.Primært enlige 3.Primært enlige 4.Primært enlige 5.Primært enlige 6.Primært par 7.Primært par 8.Primært par 9.Primært par 10.Primært par |
Navn: Civilstandsdecil Beskrivelse: Civilstandsdecilen er baseret på variablen: Civilstand. Civilstand er beskrevet som: Par er defineret som enten registreret partnerskab; samlevende par (et samlevende par er en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles børn, uanset børnenes alder, og uanset om de stadig bor hjemme); eller et samboende par (de består af to personer af hvert sit køn uden fælles børn, men eventuelt med børn, der er særbørn. De to personer har en aldersforskel under 15 år, de er, så vidt familiehenvisningerne i CPR oplyser, ikke i familie med hinanden, og der er ikke andre voksne personer på adressen. Personer ned til 16 år kan være samboende). Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt OBS: Findes som eksakt variabel i LOIS Statistik |
HOU_MARSTA_FAC Civilstandsfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ejerforhold |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ejerforholdsdecilen beskriver ejendommens ejerforhold. Den er baseret på i hvor høj grad den enkelte ejerform forekommer inden for klyngen. Ejerform som variabel er ikke progressiv, men kategorisk. Derfor har Geomatic lavet følgende rangering for at kunne lave decilen: 1.Ejerbolig 2.Lejebolig 3.Andre ejerforhold 4.Andelsbolig Det betyder, at jo højere decilen er, des højere en andel er en andelsbolig Ejerforholdsdecilen har sin største værdi i forhold til ejerboliger mellem decil 1-5 og andelsboliger i decil 10. Såfremt din målgruppe bor til leje eller har en anden ejerform anbefales den rå BBR-variabel, som er 1:1 for husstanden. Bemærk dog, at OIS-data ifølge loven ikke må benyttes 1:1 i markedsføringsmæssig sammenhæng.
Udfaldsrum 1.Primært ejerbolig 2.Primært ejerbolig 3.Primært ejerbolig 4.Primært ejerbolig 5.Primært ejerbolig 6.Høj andel af ejerbolig 7.Primært offentlig leje 8.Primært offentlig leje 9.Høj andel af privat leje 10.Høj andel af andelsbolig |
Navn: Ejerforholdsdecil Beskrivelse: Ejerforholdsdecilen er baseret på variablen: Ejerforhold. Ejerforhold er beskrevet som: Ejerforhold for den primære bolig-/erhvervsenhed I tilfælde af flere bolig-/erhvervsenheder på samme enhedsadresse, angiver den primære enhed den enhed, som mest sandsynligt anvendes til privat beboelse Dataniveau: Geomatic-klynger Defineret på: Husstandsadresser Kilde: Geomatic OBS: Findes som eksakt variabel i LOIS Statistik |
HOUADR_PRIMUNIT_OWNSHIP_FAC Ejerforholdsfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Familietype |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Familietypedecilen beskriver civilstanden og antal børn i husstanden. Den er baseret på andelen af par og børn i husstanden. Jo højere decilen er, des større sandsynlighed er der for, at der bor et par med børn i husstanden
Familietypedecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe i den ydre del af spektret, altså hvor andelen af par med børn er enten meget høj eller meget lav. Skal du finde en bestemt familietype, anbefaler vi i stedet at segmentere på den rå familietypevariabel.
Udfaldsrum 1.Primært enlige uden børn 2.Primært enlige uden børn 3.Primært uden børn 4.Primært uden børn 5.Primært uden børn 6.Primært uden børn 7.Primært uden børn 8.Primært uden børn 9.Primært par med børn 10.Primært par med børn |
Navn: Familietypedecil Beskrivelse: Familietypedecilen er baseret på variablen Familietype. Familietype er beskrevet som: Angiver typen af husstand baseret på civilstand og børn. Børn defineres som hjemmeboende børn under 18 år. Par er defineret som to personer i enten registreret partnerskab; samlevende par (et samlevende par er en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles børn, uanset børnenes alder, og uanset om de stadig bor hjemme); eller et samboende par (bestående af to personer af hvert sit køn uden fælles børn, men eventuelt med børn, der er særbørn. De to personer har en aldersforskel under 15 år, de er, så vidt familiehenvisningerne i CPR oplyser, ikke i familie med hinanden, og der er ikke andre voksne personer på adressen. Personer ned til 16 år kan være samboende). Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt OBS: Findes som eksakt variabel i LOIS Statistik |
HOU_STRUC_V2_FAC Familietypefaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Formue |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Formuedecilen beskriver formuen i husstanden. Den er baseret på den gennemsnitlige formue i husstanden. Jo højere decilen er, des højere er formuen i husstanden
Formuedecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe med en uspecifik formuestørrelse, herunder høj, middel eller lav. Såfremt du søger en målgruppe, der har en formue indenfor et specifikt interval, herunder 500.000 til 1.000.000 kr., anbefaler vi at segmentere på den rå variabel for gennemsnitlig formue.
Udfaldsrum 1.1 (Lav) 2.2 3.3 4.4 5.5 6.6 7.7 8.8 9.9 10.10 (Høj) |
Navn: Formuedecil Beskrivelse: Formue dækker over en husstands aktiver. Aktiver er defineret som indestående i pengeinstitutter, modellering af ejendomme og andelsboligers nuværende værdi, kursværdi af danske aktier, indestående under virksomhedsordningen, investeringsbeviser, værdi af bil, obligationsformue og pantebreve i depot samt værdi af udenlandske aktiver. Bemærk: Kontantbeholdninger, lystbåd mv. er ikke indregnet i formuevariablen. Ved opgørelse af variablen diskretioneres ekstremværdier over og under 10 millioner kroner.
Bemærk at DSt ændrede opgørelsesmetode for formue mellem 2016 og 2017, hvorfor beregninger af gennemsnitsformue fra perioder før og efter ikke kan sammenlignes. Gennemsnitsformuer før 2017 er grundet dette databrud, væsenligt lavere end fra 2017 og frem.
Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_WEALTH_FAC Formuefaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nettoformue (UDGÅET) |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nettoformuedecilen beskriver en husstands nettoformue. Den er baseret på den gennemsnitlige nettoformue i husstanden. Jo højere decilen er, des højere er formuen i husstanden.
Udfaldsrum 1.1 (Lav) 2.2 3.3 4.4 5.5 6.6 7.7 8.8 9.9 10.10 (Høj) |
Navn: Nettoformuedecil Beskrivelse: Nettoformue dækker over en husstands aktiver minus passiver. Aktiver er defineret som indestående i pengeinstitutter, modellering af ejendomme og andelsboligers nuværende værdi, kursværdi af danske aktier, indestående under virksomhedsordningen, investeringsbeviser, værdi af bil, obligationsformue og pantebreve i depot samt værdi af udenlandske aktiver. Passiver er defineret som gæld til pengeinstitutter (inkl. realkredit, finansieringsselskaber, kontokortordninger), studiegæld, kursværdi af obligationsgæld og gæld af pantebreve i depot. Bemærk: Kontantbeholdninger, lystbåd mv. er ikke indregnet i formuevariablen
Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_WEALTH_NET_FAC Nettoformuefaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Herkomst |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Herkomstdecilen er baseret på variablen Herkomst. Herkomst er opdelt i hhv. dansk oprindelse (personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger født i Danmark); indvandrere (indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer) og efterkommere (efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og er født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere). Samtidig er indvandrere og efterkommere opdelt i Vesten, Afrika, udvalgte lande (Tyrkiet, Irak, Iran, Syrien, Libanon, Pakistan og Indien).
Udfaldsrum 1.Primært personer med dansk oprindelse 2.Primært personer med dansk oprindelse 3.Primært personer med dansk eller vestlig oprindelse 4.Primært personer med dansk eller vestlig oprindelse 5.Høj andel af ikke-vestlig oprindelse
Herkomstfaktoren er atypisk, idet den kun er opgjort i 5 fremfor 10 grupper. Dette skyldes at fordelingen af denne variabel er forholdsvis homogen i Danmark. Derfor ville det ikke give mening af opdele variablen i 10. Selvom man nøjes med at indele i 5 grupper vil personer med dansk oprindelse, stadig udgøre majoriteten i alle grupperne. Dog med et større og større indslag af personer med anden oprindelse proportionalt med faktortallet. |
Navn: Herkomstdecil Beskrivelse: Herkomstdecilen er baseret på variablen: Herkomst Dataniveau: Celler Defineret på: Personer Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
PER_ORIGIN5_FAC Herkomstfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Husstandsindkomst |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Husstandsindkomstdecilen beskriver husstandsindkomsten i husstanden. Den er baseret på den gennemsnitlige husstandsindkomst i husstanden. Jo højere decilen er, des højere er husstandsindkomst i husstanden
Husstandsindkomstdecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe med en uspecifik husstandsindkomstsstørrelse, herunder høj, middel eller lav. Såfremt du søger en målgruppe, der har en husstandsindkomst indenfor et specifikt interval, herunder 500.000 til 1.000.000 kr., anbefaler vi at segmentere på den rå variabel for gennemsnitlig husstandsindkomst |
Navn: Husstandsindkomstdecil Beskrivelse: Husstandsindkomstdecilen er baseret på variablen: Husstandsindkomst. Husstandsindkomst er beskrevet som: Den samlede bruttoindkomst i husstanden Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_INCO_FAC Husstandsindkomstfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Personindkomst |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Personindkomstdecilen beskriver den højeste personindkomst i husstanden. Den er baseret på den gennemsnitlige højeste personindkomst i husstanden. Jo højere decilen er, des højere er den højeste personindkomst i husstanden
Personindkomstdecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe med en uspecifik personindkomstsstørrelse, herunder høj, middel eller lav. Såfremt du søger en målgruppe, der har den højeste personindkomst indenfor et specifikt interval, herunder 500.000 til 1.000.000 kr., anbefaler vi at segmentere på den rå variabel for gennemsnitlig højeste personindkomst
Udfaldsrum 1.1 (Lav) 2.2 3.3 4.4 5.5 6.6 7.7 8.8 9.9 10.10 (Høj) |
Navn: Personindkomstdecil Beskrivelse: Personindkomstdecil er baseret på variablen: Højeste personlige indkomst. Højeste personlige indkomst er beskrevet som: Bruttoindkomsten for personen i husstanden med den højeste indkomst Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_INCO_HIGH_FAC Personindkomstfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Socialklasse |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Socialklassedecil er baseret på variablen Socialklasse. Socialklasse dækker over en husstands socialgrupper og bestemmes ud fra personindkomst, personformue, højst fuldførte uddannelse, samt socioøkonomisk status Definitionen følger socialgruppedefinitionerne fra www.klassesamfund.dk Jo højere faktor jo højere socialklasse.
Udfaldsrum 1.Høj andel af socialklasse 4-5 2.Høj andel af socialklasse 4-5 3.Høj andel af socialklasse 4-5 4.Primært socialklasse 3-5 5.Primært socialklasse 3-5 6.Primært socialklasse 2-4 7.Primært socialklasse 2-4 8.Primært socialklasse 1-3 9.Høj andel af socialklasse 1-2 10.Primært socialklasse 1-2 |
Navn: Socialklassedecil Beskrivelse: Socialklassedecilen er baseret på variablen Socialklasse. Socialklasse dækker over en husstands socialgrupper og bestemmes ud fra personindkomst, personformue, højst fuldførte uddannelse samt socioøkonomisk status Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_SOCGRP_FAC Socialklassefaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Uddannelse |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Uddannelsesdecilen beskriver uddannelsesniveauet i husstanden. Den er baseret på den gennemsnitlige uddannelseslængde i husstanden. Jo højere decilen er, des længere uddannelse er der i husstanden
Uddannelsesdecilen er ikke direkte forbundet med typerne af uddannelser, da flere forskellige uddannelseskombinationer kan give det samme antal uddannelsesår. Dog viser der sig en tendens mellem decilen og typerne af uddannelser, som giver en billede af uddannelsestypen inden for decilen og dermed husstanden. Derfor tager decilbeskrivelserne også udgangspunkt i uddannelsestyperne
Uddannelsesdecilen har sin største værdi, hvis du skal finde en målgruppe, der findes i den ydre del af spektret, altså enten har en lang eller kort uddannelse. Såfremt din målgruppe har en bestemt type af uddannelse, anbefaler vi at segmentere på den rå uddannelsesvariabel.
Udfaldsrum 1.Primært husstande med grundskole 2.Primært husstande med grundskole 3.Primært husstande med erhvervsfaglig og gymnasielle 4.Primært husstande med erhvervsfaglig og gymnasielle 5.Primært husstande med erhvervsfaglig og gymnasielle 6.Primært husstande med videregående uddannelse 7.Primært husstande med videregående uddannelse 8.Primært husstande med videregående uddannelse 9.Primært husstande med mellem eller lang videregående uddannelse 10.Primært husstande med mellem eller lang videregående uddannelse |
Navn: Uddannelsesdecil Beskrivelse: Uddannelsesdecilen er baseret på variablen: Højeste gennemførte uddannelse. Højeste gennemførte uddannelse er beskrevet som: Uddannelsen for den i husstanden højst uddannede persons højeste gennemførte uddannelse Dataniveau: Vejbidklynger Defineret på: Husstande Kilde: Danmarks Statistik Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_EDU_FAC Uddannelsesfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
conzoom© gruppe |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
conzoom® afdækker træk eller tendenser, der kan findes og måles på kryds og tværs af landet gennem matematisk datamodellering, statistikker og interviews. Med conzoom® ved vi meget om mange, men ikke alt om alle; selvom vi hver især er unikke, er der også en række fælles træk ved os mennesker. conzoom®-grupperne inddeler de danske husstande i 9 hovedgrupper
Udfaldsrum A: Velfunderede husejere B: Komfort og hygge C: Livet på landet D: Velhavere E: Urban mangfoldighed F: Vid og velstand G: Seniorer H: Unge på vej I: Provinsliv |
Navn: conzoom®gruppe Beskrivelse: Conzoom®grupper er den overordnede inddeling af de danske husstande. Der findes 9 conzoom grupper (A-I). De 9 grupper er defineret, så de hver især udgør så ensartede dele af den danske befolkning som muligt. Dette er den femte generation (G5) af Geomatics klassifikation, der blev publiceret 16. marts 2015. Dataniveau: Enhedsadresser, Adgangsadresser, Celler Defineret på: Husstande Kilde: Geomatic Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_CNZGRP_G5 conzoomGruppe |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Placeringen af husstande i de forskellige conzoom©-grupper baseres på udfaldet af en lang række beskrivende statistiske variable. Nedenstående skema giver indblik i hvilke variable der er de vigtigste indikatorer for de enkelte grupper. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
conzoom© type |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
conzoom® afdækker træk eller tendenser, der kan findes og måles på kryds og tværs af landet gennem matematisk datamodellering, statistikker og interviews. Med conzoom® ved vi meget om mange, men ikke alt om alle; selvom vi hver især er unikke, er der også en række fælles træk ved os mennesker. conzoom®-typerne inddeler de danske husstande i 36 undertyper og forfiner således de 9 hovedgrupper yderligere.
Udfaldsrum
|
Navn: conzoom®type Beskrivelse: Conzoom®typer er den detaljerede inddeling af de danske husstande. Der findes 36 conzoom typer (A1-I4). Conzoom®typerne har numre inden for hver gruppe (A1, A2 osv.) og er tilstræbt så forskellige fra hinanden som muligt. Dette er den femte generation (G5) af Geomatics klassifikation, der blev publiceret 16. marts 2015. Dataniveau: Enhedsadresser, Adgangsadresser, Celler Defineret på: Husstande Kilde: Geomatic Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_CNZTYP_G5 conzoomType |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Digitaliseringsfaktor |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Gallupundersøgelse af danskernes forhold til digitalisering
Udfaldsrum 1.Har ikke PC, utryg ved onlinebetaling - Har ikke PC og er utrygge ved online betaling 2.Bruger sjældent PC, utryg ved onlinebetaling - Bruger sjældent PC og er utrygge ved online betaling 3.Bruger ikke PC så ofte, utryg ved onlinebetaling - Bruger ikke PC så ofte og er utrygge ved online betaling 4.Har internet, utryg ved onlinebetaling - Har internet i hjemmet, bruger dog ikke PC så ofte og er utrygge ved online betaling 5.Gennemsnitsdansker, utryg ved onlinebetaling - Gennemsnitsdanskeren, dog utryg ved online betaling 6.Gennemsnitsdansker - Gennemsnitsdanskeren, bruger dog ikke PC så ofte til underholdning 7.Bruger PC mest til arbejde - Bruger PC - mest til arbejde - og handler på nettet, men tænker over hvem der får kontooplysningerne 8.Bruger PC, tryg ved onlinebetaling - Bruger PC og er trygge ved online betaling 9.Bruger PC mest til studier - Bruger PC – mest til studier – og er trygge ved online betaling 10.Bruger PC meget - Bruger PC og er trygge ved det digitale medie |
Navn: Digitaliseringsfaktor Beskrivelse: Beskriver hvor tryg man er ved at benytte det digitale medie, betale online og benyttelse af netbank. Faktor 1 betyder at man generelt ikke er tryg ved brug af det digitale medie mens 10 betyder at man er meget tryg. Dataniveau: conzoom®type klynger, celler Defineret på: Husstande Kilde: Gallup Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_DIGI_FAC Digitaliseringsfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Miljøfaktor |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Gallupundersøgelse af danskernes forhold til miljø og miljøbevidsthed
Udfaldsrum 1.Ikke miljøbevidste - Ikke miljøbevidste i deres forbrug og mener vækst er vigtigere 2.Lav interesse for miljø - Lav interesse for miljø og tænker ikke over det i deres forbrug 3.Lav interesse for miljø - Lav interesse for miljø, dog i nogen grad imod at vægte vækst højere 4.Lav interesse for miljø - Lav interesse for miljø, dog i nogen grad bevidste som forbrugere 5.Vækst vigtigere end miljø - Vækst vigtigere end miljø, har dog både interesse for og bevidsthed om miljø som forbrugere 6.Vækst ikke vigtigere end miljø - Vækst ikke vigtigere end miljø og i nogen grad miljøbevidste som forbrugere 7.Miljøbevidste som forbrugere - Vækst er vigtigst, men miljøbevidste som forbrugere 8.Miljøinteresserede og -bevidste - Miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning 9.Meget miljøinteresserede og -bevidste - Meget miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning 10.Mest miljøinteresserede og -bevidste - Mest miljøinteresserede og -bevidste i forbrug og holdning |
Navn: Miljøfaktor Beskrivelse: Beskriver interessen for miljøspørgsmål. Faktor 1 beskriver personer som ikke fokuserer på miljøspørgsmål, mens faktor 10 interesserer sig meget for området. Dataniveau: conzoom®type klynger, celler Defineret på: Husstande Kilde: Gallup Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_ENV_FAC Miljøfaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mediefaktor |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Gallupundersøgelse af danskernes forhold til medier og medieforbrug
Udfaldsrum 1.Benytter sig af andre medier end tv og radio - Største brugere af lokalmedier 2.Bruger kulturelle public service-medier - Bruger lokalmedier 3.Bruger public service musikmedier - Bruger alle typer medier 4.Bruger lokale og kulturelle public service-medier - Bruger alle typer medier 5.Bruger lokalmedier - Bruger ikke lokalmedier, men andre public service-medier 6.Bruger musikmedier, både lokale og public service - Bruger ikke lokalmedier, men kommercielle medier 7.Bruger ikke lokalmedier, men kommercielle medier - Bruger ikke lokalmedier, men andre public service-medier 8.Bruger ikke lokalmedier - Bruger ikke lokalmedier 9.Bruger ikke lokalmedier, men andre public service-medier - Bruger ikke lokalmedier 10.Bruger alle typer medier - Bruger ikke lokalmedier
|
Navn: Mediefaktor Beskrivelse: Beskriver hvilke medie man gerne lytter og ser. Faktor 1 benytter næsten ikke radio og tv; faktorer 2-4 lytter næsten ikke til lokal radio eller P4 og ser mindre tv end landsgennemsnittet. Skal tv’et tændes bliver der oftest set DR2; Faktor 4 er dog meget interesseret i at læse lokalaviser; faktor 5-7 lytter gerne til lokalradio/P4 og nogle gange P3 mens P1 ikke har den store interesse; faktor 8-10 lytter meget gerne til P1 og generelt lytter og ser meget gerne radio og tv. Dataniveau: conzoom®type klynger, celler Defineret på: Husstande Kilde: Gallup Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_MEDIA_FAC Mediefaktor
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Rygefaktor |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Gallupundersøgelse af danskernes forhold til rygning
Udfaldsrum 1.Meget få rygere - Meget få rygere 2.Meget få rygere, enkelte vil stoppe - Få rygere, enkelte vil stoppe 3.Få rygere, men vil meget gerne stoppe - Få rygere, men vil ikke stoppe 4.Få rygere, vil gerne stoppe - Få rygere, men vil meget gerne stoppe 5.Få rygere, vil ikke stoppe - Få rygere, vil gerne stoppe 6.Gennemsnitsdanskeren, vil ikke stoppe - Gennemsnitsdanskeren, vil gerne stoppe 7.En del rygere, vil gerne stoppe - Gennemsnitsdanskeren, vil ikke stoppe 8.En del rygere, nogle vil stoppe - En del rygere, nogle vil stoppe 9.Mange rygere, en del vil stoppe - Mange rygere, en del vil stoppe 10.Mange rygere, vil ikke stoppe - Mange rygere, vil ikke stoppe |
Navn: Rygefaktor Beskrivelse: Beskriver forhold til rygning; hvor faktor 1 består af mange ikke-rygere mens faktor 10 består af mange rygere, som ikke har stor lyst til at stoppe. Dataniveau: conzoom®type klynger, celler Defineret på: Husstande Kilde: Gallup Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_SMOKER_FAC Rygefaktor |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportfaktor |
Beskrivelse |
Teknisk dokumentation |
Kolonnenavne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Gallupundersøgelse af danskernes forhold til transport og transportformer
Udfaldsrum 1.Bilister - Bilister 2.Bruger både kollektiv transport og bilen - Bruger både kollektiv transport og bilen 3.Bruger mest cyklen - Bruger mest cyklen, men også bus og regional/IC3-tog 4.Bruger mest kollektiv transport - Bruger mest kollektiv transport og nogle gange bil 5.Bruger kollektiv transport og cyklen - Bruger kollektiv transport og cyklen og en sjælden gang bil 6.Bruger kollektiv transport - Bruger kollektiv transport, men cykler også. Bilen benyttes sjældent 7.Bruger kollektiv transport og specielt cyklen - Bruger kollektiv transport og specielt cyklen. Ej bil 8.Bruger meget kollektiv transport og cykel - Bruger meget kollektiv transport og cykel. Ej bil 9.Bruger rigtig meget kollektiv transport og cykel - Bruger rigtig meget kollektiv transport og cykel. Ej bil 10.Bruger rigtig meget kollektiv transport og cykel - Bruger rigtig meget kollektiv transport og cykel. Ej bil |
Navn: Transportfaktor Beskrivelse: Beskriver hvorvidt man benytter sig af bil, offentlig transport eller cykel. Faktor 1 benytter meget sin egen bil; faktor 10 benytter sig næsten ikke af egen bil, men kører tit i tog/bus. Dataniveau: conzoom®type klynger, celler Defineret på: Husstande Kilde: Gallup Opdateringsfrekvens: Årligt |
HOU_TRANSPORT_FAC Transportfaktor |